Om løbet

Velkommen til Løvfaldsløbet, der starter fra Ganløse (Hvidehøjvej - Ganløse Mølle). Løvfaldsløbet arrangeres af Lions Allerød og Lions Ganløse i samarbejde med Værløse/Farum cykelløb.

Løvfaldsløbet er efterårets store motionscykelløb i Nordsjælland og en af de sidste muligheder for at køre motionscykelløb over længere distancer dette år på Sjælland. Der er tre løbsmuligheder og i modsætning til søsterløbet ”Blomsterløbet” kommer man på den længste distance, rundt om Arresø og tæt på nordkysten (Tisvildeleje). Det er naturskønne bakkede ruter man kommer ud på, og efterårsfarverne i naturen er begyndt at dominere.

Der er følgende løbsmuligheder:

133 km. Start kl. 9.00 (indtjekning fra kl. 07.30)
Pris *175 kr. plus et gebyr til Dansk Cykelunion på kr. 6,-.

84 km.  Start kl. 9.15 (indtjekning fra kl. 07.30)
Pris *115 kr. plus et gebyr til Dansk Cykelunion på kr. 6,-.

47 km. Start kl. 9.30 (Indtjekning fra kl. 07.30)
Pris *90 kr. plus et gebyr til Dansk Cykelunion på kr. 6,-.

Tilmelding
Klik på fanen "Tilmelding" og du vil blive dirigeret videre til Dansk Cykelunions hjemmeside. Når du forhåndstilmelder dig, sparer du 45 kr. for 84 km. og 133 km. og 15 kr. for 47 km. pr. person i ekstra gebyr og springer de lange køer over på dagen. (* = prisen for forhåndstilmelding)
 
Når du ikke at forhånds tilmelde dig inden deadline, kan du blot møde op på dagen.

Depoter
Der vil være tre depoter på 133 km. ruten, to depoter på 84 km. ruten og et depot på 47 km. ruten. På depoterne kan man få vand, saft og frugt

Mødested og indtjekning
Ved Møllen i Ganløse – Gode parkeringsforhold fra Hvidehøjvej på græsarealet foran Møllen. Indtjekning starter fra kl. 7.30. Mød op allersenest 30 min. før start. Der er mulighed for at opstille telt eller lave camp på det grønne område.

Afmærkning
Ruterne er afmærket med skilte/orange pile. Desuden vil der på særlige steder være placeret kontrolposter, som sikrer, at udøverne holder sig til ruterne.

Præmier og diplomer
Der er medaljer til de bedst placerede ved alle distancer for både mænd og kvinder. Alle der ønsker det, kan få udleveret diplom på dagen ved henvendelse i startteltet.

Fortæring
I beløbet er inkluderet vand, saft, frugt og sandwich. Bemærk, at der kan købes sodavand, øl, kaffe og the. Det sker fra Lions-vognen i målområdet.

Sikkerhed
Brug af cykelhjelm er et krav og brug af tri-styr er ikke tilladt. Din cykel skal naturligvis være i orden m.h.t. bremser, klokke og reflekser. Færdselsloven samt politiets og løbsledelsens anvisninger skal overholdes.

Samaritervagt
Vi har placeret en samaritervagt i målområdet, hvis du undervejs skulle komme "galt afsted". 

Engangschip og indtjekning
Hvad enten du har forhåndstilmeldt dig eller tilmelder dig på dagen skal du henvende dig i "Tjekindteltet". Her får deltagerne udleveret en engangschip (der sættes på venstre side af hjelmen), startnr. til ryggen og fire sikkerhedsnåle.
 
Tidtagning lukker kl. 15.00.
 
 
 
 

Løvfaldsløbet arrangeres af Lions Allerød og Lions Ganløse i
samarbejde med Værløse/Farum Cykelklub.